Vedtægter – støtteforening Egetræet

§1 Navn og hjemsted

Foreningens navn er Støtteforeningen Egetræet.
Foreningen har hjemsted i Frederikssund Kommune

§2 Formål

Foreningens formål er:

  1. At støtte op om Ege Friskole økonomisk, praktisk og socialt.
  2. At skabe aktiviteter og fællesskab i lokalsamfundet omkring skolen.
  3. At styrke samarbejdet mellem skole, forældre, borgere og lokale aktører.
  4. At støtte op om, deltage i samt udføre øvrige almennyttige aktiviteter der knytter an til punkt 1-3.

Foreningen skal være åben for alle borgere, uanset om de har børn på skolen eller ej.

§3 Medlemskab

Alle personer, der støtter op om foreningens formål, kan blive medlemmer af foreningen, ved ansøgning til bestyrelsen.

Bestyrelsen kan træffe beslutning om eksklusion af medlemmer. Beslutning om eksklusion kan af det ekskluderede medlem kræves prøvet ved først kommende generalforsamling. Indbringelse for generalforsamlingen har ikke opsættende virkning i forhold til eksklusionen.

Bestyrelsen fastsætter et årligt kontingent.

§5 Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt senest 30. september og skal indeholde:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
  4. Fastlæggelse af kontingent
  5. Valg til bestyrelsen
  6. Valg af revisor
  7. Indkomne forslag
  8. Eventuelt

§6 Bestyrelse

Foreningen ledes af en bestyrelse på 3–7 medlemmer. Herudover en repræsentant udpeget af Ege Friskole.

Bestyrelsens medlemmer vælges på den ordinære generalforsamling for en periode af 2 år. Der vælges 1-4 medlemmer i lige år og 1-3 medlemmer i ulige år. 

Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen og konstituerer sig selv med minimum forperson og kasserer, som ikke kan være samme person.

Bestyrelsen står for foreningens daglige drift.

§7 Økonomi

Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

Foreningens første regnskabsår løber fra d. 19. marts 2026 til 31. december 2026.

Foreningens regnskab revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor.

Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.

Foreningen tegnes af forpersonen i forening med et bestyrelsesmedlem, alternativt tegnes foreningen af tre bestyrelsesmedlemmer i forening.

§9 Vedtægtsændringer

Ændringer af vedtægterne kan ske på generalforsamlingen med kvalificeret flertal på 2/3 blandt de fremmødte medlemmer.

§10 Opløsning

Til foreningens opløsning kræves beslutning om opløsning på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, og beslutningerne skal træffes med kvalificeret flertal på 2/3 af de fremmødte medlemmer.

Ved opløsning af foreningen skal eventuelle overskydende midler anvendes i tråd med foreningens formål jf §2.